Hvorfor skal jeg gennemføre en sikkerhedskontrol?

For at kunne levere en sikker tjeneste, kan vi muligvis bede dig om at bekræfte din identitet. Vi gør dette for at være sikre på, at det er dig, der bruger PayPal-kontoen. Vi vil også bede dig om dette, hvis vi registrerer ny eller usædvanlig aktivitet, f.eks. et login via en ny enhed eller fra et nyt sted. 

Du vil i nogle situationer få vist én af flere muligheder for at bekræfte din identitet:

  • Modtag en sms
  • Bed os om at ringe dig op
  • Bekræft nogle oplysninger om dig selv
  • Besvar dine sikkerhedsspørgsmål.
  • Bekræft dit kortnummer
  • Modtag en e-mail


Hvis resultatet af sikkerhedstjekket er negativt, har vi nogle tips til fejlfinding nedenfor.

Modtag en sms

Hvis du ikke modtager vores sms, skal du kontakte dit mobilselskab. Bed dem om at slå sms'er med kort kode til. Afhængigt af scenariet sender vi dig én af to sms'er.

Vi vil muligvis bede dig om at bekræfte din aktivitet (svar 1 for ja eller 2 for nej).

Ellers sender vi en 6-cifret kode, som du skal indtaste. Du kan se koden i brødteksten. Dette er ikke PayPal-telefonnummeret.

Denne kode udløber efter 5 til 10 minutter. Hvis din kode udløber, skal du klikke på ”Send igen”, hvis denne mulighed er tilgængelig.

Du kan have mere end 1 telefonnummer, så klik på ”Skift” for at vælge, hvilket nummer der skal modtage sms'en. Hvis dit telefonnummer er blevet ændret, skal du klikke på ”Tilføj” for at indtaste dit nuværende nummer.

Hvis der opstår en fejl, skyldes dette muligvis, at det navn og den adresse, der er registreret for din PayPal-konto, ikke stemmer overens med navnet og adressen på din telefonregning. Vores system kan ikke altid matche oplysningerne, hvilket forårsager en fejlmeddelelse. Dette kan f.eks. være i situationer, hvor du ikke er den primære kontoejer registreret for et familieabonnement. Forskellige stavemåder, en gift kvindes pigenavn eller andre uoverensstemmelser vil også forårsage denne fejl.

Hvis du har et andet telefonnummer under dit navn, skal du prøve at tilføje dette nummer i stedet. 

Bed os om at ringe dig op

Vores system ringer til nummeret på din konto. Du vil blive bedt om at bekræfte visse aktiviteter. Hvis du ikke tager telefonen, skal du vælge ”Bed os om ringe til dig” igen.

Bekræft nogle oplysninger om dig selv

Du vil skulle skal besvare nogle spørgsmål for at bekræfte din identitet. Kilden til disse spørgsmål er en offentlig database, der kan gå 20 år tilbage. De kan dreje sig om ejendom, steder eller personer, du kender. Vi gemmer eller opbevarer ikke spørgsmålene eller svarene i vores system.

Besvar dine sikkerhedsspørgsmål

Hvis du vælger denne mulighed, skal du besvare de sikkerhedsspørgsmål, du valgte, da du oprettede din konto. Spørgsmålene kan være om dine venner, din arbejdsgiver eller steder, hvor du har boet.

Bekræft dit kortnummer

Du vil blive bedt om at indtaste det fulde kortnummer for et kort, du bruger på din PayPal-konto. Hvis du ikke kan logge på, kan du prøve at tilknytte et andet betalingskort til din PayPal-konto.  

Modtag en e-mail

Hvis du vælger at modtage en e-mail, sender vi en 6-cifret kode til den e-mailadresse, du bruger til PayPal. Denne kode udløber efter 5 til 10 minutter. Hvis du ikke nåede det inden for tidsfristen, skal du klikke på Send igen. Indtast koden på skærmen, og klik på Fortsæt. Hvis du ikke kan se en e-mail, skal du tjekke din spammappe eller dine slettede e-mails.  

Push-notifikationer

Hvis du ser et skærmbillede som det nedenfor, mens du forsøger at logge på eller gennemføre en betaling, skal du tjekke din mobiltelefon for en push-notifikation, der beder om tilladelse til at fortsætte. Vælg den ønskede mulighed, hvorefter du automatisk vil blive ført til næste trin.

Flere måder, vi kan hjælpe dig på